Morsø Festival præsenterer Hjalmer som hovednavn

Hvis coronarestriktionerne ellers tillader det, er der lagt op til et brag af en fest, når Morsø Festival efter sidste års aflysning afvikles på Outrup Stadion lørdag den 21. august.

I sidste uge oplyste arrangørerne, at musikprogrammet var på plads – men satte dengang ikke navn på hovednavnet. Det gør man nu.

Øverst på plakaten står Hjalmer. Han er søn er den nu afdøde nationalskjald Kim Larsen, men har fra starten af sin karriere arbejdet hårdt for ikke at stå i sin fars fodspor.

Og der bliver noget at glæde sig til, hvis man skal tro beskrivelsen fra Copenhagen Records, som har Hjalmer i sin stald:

– Hjalmer leverer melodiøs og vedkommende popmusik til din lune sommeraften, din grå regnvejrsdag og til din kolde øl. På kort tid er en unge kunstner stormet ind i folkets hjerter og videre ind på de største danske scener, skriver pladeselskabet på sin hjemmeside.

På plakaten til årets Morsø Festival står også blandt andre Dressed for Succes, som synger Roxette-sange, Rocazino, The Grandfætters, Den Røde Tråd, Double Up og Poul Krebs.

Flere artister vil løbende blive tilføjet programmet.

Billetsalget starter den 1. maj.

Foto: Philip Temple

Forfatter

Related posts

Top