Mand frikendt for at videresende børneporno

En mand fra Struer blev igår ved retten i Holstebro frikendt for at have videresendt børnepornografisk materiale.

Manden var sigtet for at have videresendt en video, hvor man kunne se en mindreårig pige danse rundt, mens hun tog tøjet af og stak en kuglepen op i sin anus, til en af sine venner via Facebook Messenger. Det skriver Dagbladet Struer.

Manden var kommet i Politiets søgelys efter en anmeldelse til det amerikanske National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC), og i anmeldelsen fra Facebook stod der, at videofilen var blevet sendt fra tiltaltes Facebook-konto via Facebook Messenger.

Videresendelsen skulle have fundet sted meget tidligt om morgenen den 28. februar sidste år. Men i retten forklarede den tiltalte mand, at han første gang så videoen da han sad til afhøring hos politiet – og at han i øvrigt var på arbejde i Holstebro på det tidspunkt hvor videofilen skulle være blevet delt fra hans konto.

I retten forklarede mande desuden, at han delte internet med sin nabo. Det var i følge forsvareren med til at skabe tvivl om, hvorvidt det i givet fald kunne være naboen, som havde videresendt det børnepornografiske materiale.

I følge Dagbladet Struer fik manden ransaget både sit hjem og sine elektroniske enheder, men der blev ikke fundet noget belastende materiale i forhold til sagen.

NCMEC havde i sin anmeldelse nævnt to ip-adresser, men ingen af disse tilhørte den computer i mandens hjem, hvorfra videoen af den dansende pige angiveligt skulle være sendt. Derudover var der uoverensstemmelser i forhold til ip-adresserne og gerningstidspunktet.

På grund af manglende beviser blev manden derfor frikendt.

 

Forfatter

Related posts

Top