Made in Struer: Soundbar-firma rykker produktionen fra Asien til Danmark

Struer har længe arbejdet på at etablere sig som Lydens By – og der bliver da efterhånden også sat flere streger under netop dét.

Nu er endnu en streg blevet sat. Stifteren af højttalervirksomheden Steenssen, Frederick Rickmann, flytter nemlig både udvikling og produktion af virksomhedens højttalersystemer til Struer. Det skriver Soundhubdenmark på sin hjemmeside. Højttalersystemerne er designet og bygget som en “soundbar”, der typisk bliver placeret under hjemmets tv.

Virksomheden har siden starten for få år siden fået sine produkter produceret i Asien, men fremover bliver det altså Made in Struer, Denmark.

Hovedparten af den fremtidige udvikling og produktion kommer nemlig til at foregå i samarbejde med lokale virksomheder.

Japanerne efterspørger dansk design
Man hvorfor er det lige, at Steenssen går imod strømmen og flytter produktion til Danmark modsat så mange andre virksomheder? Det er der ifølge stifteren af virksomheden Frederick Rickmann flere grunde til. En af de vigtigste grunde er; penge:

– Vores forretningspartner i Japan fortalte os, at japanerne er mere interesserede i at købe europæiske varer sammenlignet med kinesiske varer. Når produkterne er ‘Made in Denmark’, er markedsværdien pludselig højere. Selvfølgelig er det dyrere at producere højttalerne i Danmark, men hvis markedsværdien også stiger, går det stadig op, siger Frederick Rickmann til lydensby.dk.

Pressefoto: Steenssen

 

Forfatter
Top