Livsværket er solgt: Mors-virsomhed på nye ejere

CN Agro i Nykøbing skifter hænder.

Efter 33 år har Christian Nørgaard valgt at sælge sit livsværk til Tommy Drejer.

Det oplyses i en pressemeddelelse udsendt af Landsskuet i Herning.

Tommy Drejer har været på det meste af CN Agros rejse. I 18 år var han ansat, men så kom finanskrisen og de mange økonomiske bølgeskvulp tvang CN Agro til at spænde livremmen kraftigt ind.

83-årige Christian Nørgaard har gået med tankerne om at afhænde CN Agro i længere tid.

Corona-krisen gjorde det sidste.

– Med først finanskrisen og coronakrisen tænkte jeg, at nu skulle det være slut. For det er blevet andre tider for både køber og sælger, fortæller han.

Han lægger ikke skjul på, at han er godt tilfreds med, at det er Tommy Drejer, der overtager.

– Der var nogle, der ville betale mere for CN Agro, men det betød meget, at køberen er én, vi kender, og som kan køre det videre. Det betyder rigtig meget.

Mikkel Drejer er Tommy Drejers søn. Også Mikkel Drejer har købt en andel i CN Agro.

Virksomheden sælger alt inden for landbrugsartikler og staldinventar og har kunder i hele landet.

Pressefoto: Landsskuet

Forfatter
Tags

Related posts

Top