Læserbrev: Styrk forsvaret

Jeg mener man skal styrke forsvaret med 2 % af BNP hurtigst muligt og ikke vente til 2033 som regeringen lægger op til.

Jeg mener vores forsvar har brug for selv at producerer ammunition til vores danske soldater. Således vi er sikker på at soldaterne har noget ammunition der virker og virker hver gang. Samtidig skal vi ikke være afhængig af ammunitionsfabrikker i udlandet, som når de får et bedre tilbud fra et større land så blot opsiger kontrakten med det danske forsvar fordi vi er så lille et land. Derfor skal vi have vores egen ammunitionsfabrik som man havde i gamle dage. Og denne ammunitionsfabrik må meget gerne ligge i Thisted Kommune kan den ikke det så skal det være i en anden nordjysk kommune som den gjorde i gamle dage. For det giver mening at forsvaret kan producere sin egen ammunition så vi er klar i tilfælde af at vi nu skulle få brug for ammunition. På denne måde er vi også med til at sikre leverancen af ammunition til det danske forsvar. Og især i en tid hvor Europa igen er i krig, så er det meget vigtigt at vi som forsvaret er sikkert på en leverance af ammunition.

Endvidere er det også vigtigt for forsvaret at få mange unge mennesker ind i netop forsvaret. Det er også vigtigt at vi fastholder vores personale i forsvaret, det har forsvaret svært ved nu. Det er selvfølgelig på grund af den store infektion som er lige nu, som gør det nemt at finde arbejde på den anden side af hegnet, som lokker med højere løn. Men efter min mening er man ikke ansat i forsvaret på grund af lønnen, men fordi man gerne vil hjælpe med at stå for Danmarks sikkerhed og bevogte muren omkring Danmark, så den almindelige befolkning kan sove trygt i deres seng og vide der er soldater der står vagt om det danske land.

Hvordan får vi flere unge mennesker til at vælge forsvaret når nu det ikke er lønnen der gør det. Det kan man blandt andet ved at sørge for der er en ordentlig kontrakt form. I gamle dage havde man tjenestemandskontakt, den er nu væk. Man havde også en korttids kontrakt som hed K 35 med cu. hvilket betyder civil uddannelse.

Tjenestemands kontakten er nu erstattet af en langtidskontrakt til man er 64 år med overenskomstmæssig pension ordning. Denne kontrakt er forholdsvis okay, men den er ikke med til at fastholde personalet i forsvaret. For at fastholde personale i forsvaret er man nødt til at genindføre brugen af korttids kontrakt til man er 35 år med civil uddannelse. Dermed giver man de unge soldater udsigt til en uddannelse med løn dette er med til at gøre vi kan fastholde vores personale i længere tid.

Endvidere vil det også gavne den danske stat, hvis man genifører brugen af K 35 med civil uddannelse. Fordi der er mange soldater som bliver kamp trætte, er det ikke fordi de ikke vil hjælpe samfundet mere. Men mere fordi de er kamp trætte, men stadigvæk har noget at tilbyde samfundet der kan man så bruge K 35 med civil uddannelse. Hvilket netop vil gøre at mange unge soldater der stopper i forsvaret når de er i 30’erne, så har optjent civil uddannelse nok til at de kan gå ud og tage en uddannelse. 

Det er så her at man efter min mening burde skræddersy denne K 35 til, at man kun kan bruge den på en uddannelse. Og ikke som det var i gamle dage hvor man kunne bruge den blandt andet på højskole og andre kursus. På denne måde er jeg ret sikker på der er mange både mandlige og kvindelige soldater som vil bruge netop den optjente civiluddannelse til at tage en uddannelse som sygeplejerske eller pædagog og SOSU-uddannelsen og andre uddannelser inden for netop dette område, som vi står og mangler mange af i fremtiden. Dermed løser vi to problemer.  Vi får flere til at blive længere tid i forsvaret. Vi får flere til at tage uddannelser indenfor disse områder som vi mangler fagligt personale indenfor: sygeplejerskeuddannelsen, pædagogisk uddannelse, social og sundhedsuddannelse, og andre faggrupper indenfor dette område.

Jeg mener også man skal kigge på værnepligt tiden og måden man indkalder værnepligtige på.
Jeg mener man skal ændre tiden fra fire måneder og op til ni måneders værnepligt. Det skal lige ledes gælde for både mænd og kvinder, det kan man også høre når man arbejder i forsvaret at det er der et ønske om, især kvinder vil gerne være med i denne ordning der gør at de bliver automatisk indkaldt som værnepligtig. Det kræver dog en lovændring. I dag er det sådan at kvinder kan melde sig frivilligt og de skal have lov til at aftjene deres værnepligt. Det kan man også se ved at der er flere kvinder der søger denne vej hvilket er med til at løfte forsvaret på det rent faglige område fordi der kommer mange flere forskelligheder inde i forsvaret hvilket jeg mener er et kæmpe plus for forsvaret.

Læserbrev af Brian Nielsen, Nye Borgerlige
Folketingskandidat i Thisted kreds Nordjyllands storkreds

Forfatter
Top