Læserbrev: Har Mors råd til det?

Læserbrev af
Keld Kortegaard, Nykøbing 

Den nye kommuneplan er spændende læsning angående udvikling af Ørodde øst for Nykøbing.

Udvikling af Ørodde har nu spøgt i kollissen i omkring 20 år, uden man dog er kommet videre, hvad der også kan læses i den tidligere kommuneplan. Ændringen i den nye kommuneplan er at der nu ikke er mulighed for at opføre boliger på en den del af arealet der vender mod syd altså ud mod Klosterbugten.

Som jeg har forstået det er der ikke nogen af de siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer der på nuværende ønsker at bebygge arealet, hvad jeg også er enig i idet der stadig er ledige arealer på Nordhavnen som er udlagt til beboelse.

Ændringen i den nye Kommunalplan lægger nu op til at dette areal ikke kan benyttes til boliger. Det kan være svært at se udefra hvem der lægger pres på hvem, men Mejner Nørgaard har dog offentlig skrevet at han har lagt arm med borgmesteren og Pia Thorsen har også på vegne af Enhedslisten ønsket at der ikke bliver opført boliger på arealet.

Når man tænker tilbage på en tidligere udtalelse fra borgmesteren om at læserbreve fra nye kandidater ikke fører til noget, må man sige at Pia Thorsen har modbevist dette.

Hvor Venstre stå kan være svært at se udefra, men det kan ses at man hellere ønsker enighed end udvikling -Har Mors råd til det.

 

Forfatter

Related posts

Top