Læserbrev: Forældrene lærer også noget

Læserbrev af 
Keld Kortegaard, Keld’s Køreskole i Nykøbing

Det er nu 3 år siden at det blev muligt for 17. årige at tage kørekort til personbil, og man er nu i gang med at evaluere forsøgsordningen.

Jeg syntes at man i debatten glemmer at forældrene til de 17. årige også lærer noget af ordningen. Det er for forældrene ca. 20 år siden de tog kørekort og vi har i Danmark desværre ikke krav om efteruddannelse af bilister, så jeg er sikker på at forældrene har lært en masse om de nyeste færdselsregler af deres børn mens de har været ledsagere under kørslen. Da forældrene fik kørekort lærte de meget lidt om holdninger i trafikken, så også på dette punkt er jeg sikker på at børnene har lært forældrene noget.

Jeg vil kraftig opfordre til at forsøgsordningen bliver permanent. Der er sket meget få uheld med de 17. årige som chaufører, og jeg er af den klare opfattelse at de er bedre rustet til at færdes alene når de bliver 18 end de var før ordningen.

Eneste problem der har været med ordningen har været at der er for mange der har kørt uden ledsager, dette skal selvfølgelig stoppes. Der har været forslag fremme om at hæve bødestraffen som i dag er 3000,-

Som jeg kender de unge er bødestørrelsen ikke afgørende for om de tager en chance og kører alene, så jeg vil opfordre til at man indfører en STRAKS straf der gør at kørekortet skal afleveres på stedet hvis de bliver stoppet uden ledsager. Kørekortet kan så generhverves igen når de fylder 18.

Forfatter

Related posts

Top