Læserbrev: – En dejlig nyhed

Læserbrev af
Ib Stanley, kandidat ved KV21 for Nye Borgerlige i Thisted Kommune

Det var en dejlig nyhed, da regeringen, i deres udspil ”Danmark fremad – infrastrukturplan 2035”, tilgodeså a26-34.

Men det er først nu, hundeslagsmålet begynder i de kommende forhandlinger. Det er indiskutabelt, at a26-34 ikke kan klare nutidens belastninger og den mobilitet og fleksibilitet, som primært erhvervslivet, men også borgere og samfundsinstitutioner, generelt efterspørger.

Men inden vi helt kammer over af begejstring over regeringens udspil, vil jeg i al stilfærdighed påpege følgende: I udspillet kan man læse, at der fra Hanstholm til Sallingsund afsættes 700 millioner. Det lyder af mange penge, men der bliver ikke mange km 1-2 vej for 700 millioner!

1-2 vejen ved Haderup er 7,5 km, hvoraf de 5,5 km er 1-2 vej. Vejen ved Haderup blev indviet i 2020, og kostede 287 millioner at anlægge. Og der er lidt længere end 11 km fra Hanstholm til Sallingsund! Så vi skal have nogle helt andre tal på bordet, hvilket jeg selv vil præsentere for vores egen transportordfører i næste uge.

Da der ingen umiddelbare planer er at anlægge 1-2 vej hele vejen fra Hanstholm over Mors via Skive til Herning, kunne man med fordel overveje, at 1-2 vejen anlægges fra Vildsundbroen over Mors til Sallingsundbroen. Den vil erhvervslivet fra hele Thy hurtigt kunne tilgå.

Privatfoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top