Læserbrev: 25 års reglen ophæves

Læserbrev af Lene Schøler Svenningsen og Tage Andersen, begge medlemmer af kommunalbestyrelsen på Mors for Venstre

Det skulle være så sundt at holde sig i gang, hvad enten man er barn eller voksen.

Indtil nu har det dog ikke været særligt fordelagtigt for foreningerne, at voksne har dyrket motion i Morsø Kommune. En ulempe ved 25 års reglen var, at en foreninger fik reduceret i lokaletilskuddet, alene fordi  foreningerne fik flere medlemmer over 25 år. Medlemmer som man ikke fik tilskud til. Der er således intet incitament for foreningerne til at igangsætte nye aktiviteter for voksne.

Det bliver der nu. Kommunalbestyrelsen vedtog tirsdag den 15.september 2020 at afskaffe 25 års-reglen, hvilket betyder, at kommunen nu yder tilskud til foreninger uanset aldersfordeling.

Dog med nogle få undtagelser såsom Squash, Golf og Fitness. Det ER STORT, endda kæmpestort, at vi har godkendt en indstilling fra Folkeoplysningsudvalget, som vi begge to sidder i, at reglen nu er afskaffet. Vi har længe ønsket at fjerne reglen, men det er først i denne valgperiode, at det har været muligt at finde opbakning til det. Men det havde ikke kunnet lade sig gøre uden et flot stykke arbejde fra administrationen.

Vi håber på, at afskaffelsen af 25 års-reglen vil give foreningerne et større incitament til at udvikle flere aktiviteter for alle aldersgrupper. Det vil medvirke til, at flere borgere vil motionere og dermed bliver sundere og få færre livstilssygdomme. Det kommer os alle til gavn i kommunen senere og tilbagebetales med sunde og aktive borgere.

Som kommune skal vi ikke straffe foreningerne, men i stedet bakke op om at have sunde og aktive borgere i alle aldersgrupper. Det HER er et skulderklap til foreningerne og ikke mindst de Frivillige. Det gavner både folkeoplysning og folkesundheden.

Tillykke til Mors, Tillykke til Foreningerne som hverdag yder et formidabelt stykke arbejde for børn -unge og voksne, Tillykke til de frivillige som er Øens DNA uden jer var vi alle ilde stedt og ikke det Mors vi elsker. Denne beslutning er et Skulderklap til Jer Alle.

Tage Andersen (V). Foto: Per Bech

Forfatter

Related posts

Top