Kystredningsstation har mere end svært ved at skaffe frivillige

Der mangler frivillige til kystredningstjenestens station i Hanstholm, og det kan i værste fald komme til at koste menneskeliv.

Manglen på frivillige beskrev vi her på siden sidste sommer og igen i december, men faktisk har det været et problem i endnu længere tid.

– Vi kører på minimumsbesætning hele tiden, og det har vi gjort i snart to år. Så det ser ikke lyst ud for fremtiden, fortæller stationsleder Morten Olsen til TV Midtvest.

Han fortæller, at han lige nu står og mangler fem reddere.

Torsdag aften var der derfor inviteret til orienteringsaften for lokale virksomheder. Målet var, at få de lokale virksomhedsejere og borgere i Hanstholm i dialog, i håb om at skaffe flere frivillige.

LÆS OGSÅ:

Akut mangel på reddere: – Skal vi lade skibet brænde eller samle folk op?

Foto: Redningsstation Hanstholm

Forfatter

Related posts

Top