Kvalitetsmessen sætter Snedsted på ”THY KORTET”

SGIF (Snedsted Gymnastik- og Idrætsforening) afholder Kvalitetsmesse, hvor 42 virksomheder giver hver deres bud på produkter og serviceydelser, som oser af kvalitet. Det sker i Snedsted Hallen søndag d. 2. oktober kl. 10.00 – 16.00.

– Messen er en tradition, hvor målgruppen er alle, der sætter pris på kvalitet og livsglæde, eller alle, der ønsker at forkæle sig selv med kvalitetsprodukter, siger Krista Dixen Jensen, medlem af messeudvalget og fortsætter: – Ved sidste messe var der også 42 flotte stande og rigtig mange tilfredse besøgende. Vi glæder os til, at det bliver den første søndag i oktober 2022.

Anders Kjær fra udvalget supplerer: – Vi har i år nytænkt kvalitetsmessen. Vi har i messeudvalget lavet et stort stykke arbejde med at få nogle gode og spændende udstillere på messen.

Vi har i år den store fornøjelse at få besøg af ”Blomstermanden” Johnny Haugaard, som har været aktuel med forårsudstillingen i Thy, “naturens stemme”, og i september er han tilbage med “flowerdays i Thy”.

Vi ser frem til at Blomstermanden udstiller på messen. På messen kan du få inspiration til at dekorere med naturens materialer i dit hjem – det er utroligt, hvad en gammel pind kan bruges til. Du vil få en helt unik oplevelse ved at besøge kvalitetsmessen i Snedsted.

Derudover har vi den store fornøjelse af, at Thisted Musikskole, bl.a. kommer med nogle af deres solister, som vil synge rytmiske sange inspireret af popkulturen og tidens toner.

Vi er super stolte af at kunne præsentere Kvalitetsmessen 2022. Vi tør godt garantere, at der er noget for enhver smag – der vil være kvalitet for øjnene, ørerne, smagssanserne og meget mere! En god oplevelse for hele familien.

THYs bedste flødebollemager 2022 kåres også på messen i samarbejde med Chokoladekurven i Thisted. Pernille Tophus Larsen, ejer af Chokoladekurven i Thisted fortæller, at der vil være tre deltagere, der kæmper om titlen ”THYs bedste flødebollemager 2022”, og man er meget velkommen til at komme og heppe på de 3 flødebollemagere. Der vil være mulighed for at se og smage deltagernes flødeboller. Messens gæster er selvfølgelig med til at finde en vinder ved afstemning.

Du vil på messen kunne møde mange nye og trofaste udstillere, som vil have deres kvalitetsprodukter med på messen, siger Krista Dixen Jensen fra messeudvalget. Man kan dog også forvente at møde små og måske mindre kendte iværksættervirksomheder, som tilbyder spændende og specielle produkter med udgangspunkt i kvalitet fra vores lokalområde.

Messen er en salgsmesse, hvor der vil være mulighed for at købe udstillernes spændende produkter og serviceydelser – og ikke mindst vil der være masser af præmier at vinde i vores store tombola, hvor der er præmier for over 45.000 kr. Alle præmier er sponsoreret af udstillere og lokale erhvervsdrivende.

Du har også mulighed for på messe at gøre et godt formål, du kan nemlig tilmelde dig som bloddonor. Formanden for Bloddonorerne i Thisted, Klaus Jensen, fortæller at på nuværende tidspunkt mangler der donorer. Så du kan være med til at redde liv! Så kig forbi Bloddonorerne på messen og tilmeld dig som donor. De første 70 der tilmelder sig vil der være en overraskelse til.

Anders Kjær fra Kvalitetsmesses udvalg fortæller, at vi faktisk har tilbudt Bloddonorerne i Thisted at få en GRATIS stand på messen, da vi alle i udvalget synes, at det er en vigtig sag. Kvalitetsmesses gæster må jo have Kvalitetsblod, slutter en smilende Anders Kjær af med.

I SGIF ved vi, at rigtig mange mennesker fra hele Thy og Mors – eller hele Nordvestjylland – vil bakke op om Kvalitetsmessen og besøge messen, siger Lisbeth Tavs Gregersen, formand i SGIF’s Hovedforening og medlem af messeudvalget. Snedsted Hallen tilbyder denne søndag GRATIS adgang til svømmehallen for alle børn, der besøger messen sammen med en voksne. Så husk badetøjet. Snedsted Hallens cafeteria holder også åbent, hvor der er mulighed for at købe pølser fra grillen, pomfritter og meget mere.

Læs mere om Kvalitetsmessen i Snedsted på Facebook – søg på ”Kvalitetsmesse – Snedsted”. Her vil man kunne få mere information og når messen nærmer sig, vil man desuden kunne læse mere om alle udstillerne.

Forfatter
Top