Kritik af Thisted Kommunes deltagelse i turismesamarbejde

Thisted Kommuner er gået med i samarbejdet NordVestkysten, hvor man forsøger at brande sig som turismedestination sammen med de andre kommuner Hjørring, Jammerbugt, Lemvig og Holstebro.

Men det er langt fra alle, som er lige tilfredse med, at Thisted Kommune er blevet en del af samarbejdet.

Således lyder der stor undren fra næstformanden for Thy Turistforening, Michael Thinggaard, over at foreningen slet ikke er blevet taget med på råd.

Overfor TV2 Nord forklarer han det med, at den manglende dialog med kommunen alene kan ses som et udtryk for manglende ønsker om input.

Hvorvidt Thisted Kommune skal være en del af turismesamarbejdet NordVestkysten, afgøres formelt set først på kommunalbestyrelsesmødet den 17. december.

Forfatter
Top