OPDATERET klokken 08.10...
I efterhånden mange tusind år år har Hundborgstenen ligget hvor den gør i dag. Tirsdag formiddag skulle den efter planen flyttes 50 meter til sin nye placering hvor den 170 tons tunge sten skal være turistattraktion.
Men flytningen gik ikke helt planmæssigt. Faktisk lykkedes det kun de store maskiner at flytte stenen omkring 20 meter efter et halv døgns hårdt arbejde.

Op mod 300 tilskuere ventede på at se hvad der formodes at være Danmarks 6. største sten blive flyttet – men altså uden den store succes. Foto: Hundborg Udviklingsråd
Den videre flytning af stenen ventes at blive udskudt nogle dage, idet vejrudsigten melder om regnvejr de kommende døgn.
Arkivfoto: Thisted Kommune