HTX-elever fra Thisted scorer toppoint i anerkendt matematikkonkurrence

Næsten 20.000 gymnasieelever fra hele landet deltog i første runde af Georg Mohr-konkurrencen tilbage i november. Af dem er 58 vindere og 11 wildcards nu gået videre til et vinderseminar på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter i Sorø d. 25. – 28. februar. Heriblandt er 16-årige Johannes
Christensen og 17-årige Therkel Iversen, som går på Teknisk Gymnasium i Thisted.

Til trods for at Johannes og Therkel begge kun går i 1.g, har de sikret sig flotte placeringer i den pre-stigefyldte Georg Mohr-matematikkonkurrence. Johannes placerede sig som nr. 14 blandt alle landets gymnasieelever, og er faktisk den bedst placerede 1.g-elev i Danmark, mens Therkel gik videre
som én ud af kun 11 wildcards. De har dermed begge sikret sig deltagelse i det store vinderseminar i

Sorø for landets dygtigste matematikelever.
Til seminaret vil der være både undervisning, workshops og foredrag, og det er noget, Johannes og Therkel ser frem til.
– Jeg glæder mig til udfordringen og til at få en fed oplevelse. Det bliver også spændende at møde en
masse geniale mennesker, som man kan spejle sig i – det motiverer en til at blive endnu bedre, for-
tæller Johannes.

– Ja, og man får mulighed for at dykke helt ned i noget af det, man synes er allermest spændende, og samtidig lære fra nogen af de allerbedste, tilføjer Therkel.
Også på Teknisk Gymnasium Thisted, hvor de to drenge har deres daglige gang, er man meget begejstrede og stolte af de flotte præstationer.
– Jeg synes, at det er superimponerende – særligt med tanke på at begge elever kun går i 1.g, og at det er første år, de har matematik hos os. Det vidner om, at de knokler, fordyber sig og hele tiden arbejder for at blive bedre. lyder det fra Marianne Svenningsen, som er uddannelseschef på Teknisk
Gymnasium Thisted.
Til vinderseminaret er det desuden muligt at kvalificere sig til Den Nordiske Matematikkonkurrence og sidenhen Den Internationale Matematikolympiade.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Klitmøller surferen Christian Andersen vinder VM-sølv

I en hæsblæsende og intens finale ved verdensmesterskaberne i stand up paddle (SUP) vandt Christian Andersen sent i nat dansk tid VM-sølv.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Fredag er sidste chance for at brevstemme valgene

De fleste vælgere skal forbi Borgerservice, men enkelte kommuner tilbyder også muligheden på lokale biblioteker. Man skal blot møde personligt op med gyldig legitimation.
1 min read
Mors, Topnyheder

Vores erhvervsliv er forudsætningen for vores velfærd på Mors

Når en socialdemokratisk kandidat skriver, at han ikke er optaget af erhvervsvenligheden, bare vores børn har det godt, så er der noget helt grundlæggende i debatten, vi lige skal have slået fast.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.