Handel med Hjertet hjælper thyboerne af med 1000-kronesedlerne

Thyboerne får nu en god mulighed for at få brugt nogle af de 1000-kronesedler, man måtte have liggende hjemme i skuffen. Handelslivet er klar til at tage imod, og handler man for over 1.000 kroner, deltager man i konkurrencen om ti gavekort på 1.000 kroner hver.

– Fra den 31. maj 2025 man kan ikke længere bruge 1.000 krone sedler i Danmark, og de bliver dermed værdiløse. Så hvorfor ikke få brugt nogle af dem i vores lokale butikker, siger Handelschef Pernille Damgaard, ThistedBy.dk.

Her har man skudt en kampagne i gang den 22. februar, og den løber til og med lørdag den 30. marts.

– Når man handler for over 1.000 kroner, tager butikkerne en kopi af kvitteringen og sætter navn og kontaktinformation på. ThistedBy udtrækker i to omgange fem vindere af et gavekort på 1000 kroner, som så igen kan bruges til at handle lokalt. De første fem vindere bliver udtrukket den 15. marts og de næste fem heldige vindere den 2. april, fortæller Pernille Damgaard.

ThistedBy håber, at rigtigt mange vil bakke op om Handel med Hjertet-kampagnen og dermed være med til at sikre vores lokale handelsliv. Sidst ThistedBy lavede en kampagne af den her type, var det de populære gavekort, der var i spil og det blev en stor succes. Denne gang er det så 1000-kronesedlen, det gælder.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Sport, Topnyheder

Lokal golfstjerne på lokal sponsorjagt

Men i lighed med andre sportsudøvere, der ikke stiller op i holdsport, har hun svært ved at hente sponsorkroner. De fleste lokale virksomheder støtter nemlig kun holdsport.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

SparNord: 77 har forladt banken i efteråret – flere på vej

Flere ansatte har sagt op de seneste måneder - nu fyres 143 i Nykredit og SparNord på tirsdag
1 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Kronprins Christian skal i Livgarden

Fra sommer får et hold værnepligtige i Livgarden kronprins Christian som delingsfører.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.