Gråskæg giver alle børnehavebørn en julegave

Rigtig mange ting er på grund af coronasituationen blevet aflyst – herunder en masse af de kommende juleaktiviteter.

Derfor har Thy’s selvudråbte maskot, Gråskæg, besluttet sig for at tænde lidt lys for de lokale børnehavebørn. Torben Graa, der er manden bag maskotten, sender nemlig i disse dage en lille julepakke ud til alle børnene i Thy’s mere end 40 børnehaver. Julepakken indeholder Gråkæg’s egen bog med julerim, en Gråskæg-bamse samt nogle tegninger, som børnene kan male på.

Igår fik børnene i Sennels Børnehave, Dronning Louises Børnehus og naturbørnehaven Kronens Mark overrakt julepakkerne personligt af Gråskæg, som blev kørt rundt til de forskellige børnehaver i en bus, som Snedsted Turitsbusser stillede gratis til rådighed. Derudover havde maskotten kage med, som var sponsoreret af Munkens Bageri.

De resterende julepakker bliver kørt ud til de resterende børnehaver, som på den måde støtter Gråskægs mission om at sprede lidt en tidlig julestemning.

Privatfoto

Forfatter
Top