Gårdbrand i Thy kom hurtigt under kontrol

Det kunne have været endt meget værre end det gjorde, da der lørdag eftermiddag opstod brand på en gård på Aalborgvej ved Thisted.

Heldigvis kom hverken personer eller de godt 35 kreaturer, som stod i en af gårdens længer, til skade. Det skriver Nordjyske.

Fordi det lokale beredskab frygtede, at branden ville sprede sig fra værkstedet, hvor man mener branden er opstået, videre til stuehuset og længen med køer, blev der tilkaldt forstærkning fra beredskabet i Hanstholm.

Efter en lille times arbejde på stedet var ilden slået ned. Og selvom værkstedsbygningen er stærkt medtaget af både brand- og sodskaber, kom hverken dyr eller mennesker altså noget til.

Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere.

 

Forfatter

Related posts

Top