Flammer fra brændende bil antændte stuehus

Nordjyllands Beredskab rykkede mandag formiddag ud til en brand i carport på en ejendom i Sundby Mors.

Branden opstod formentlig i forbindelse med noget svejsearbejde i en parkeret bil, og det stod hurtigt klart for brandfolkene, at flammerne havde så godt fat at flammerne risikerede at sprede sig til boligen. Derfor blev der indhentet assistance fra brandvæsenet i Thisted.

Ilden nåede på et tidspunkt at få fat i stuehuset, men det lykkedes beredskabet at få begrænset skaderne til noget af førstesalen. Resten af huset fik dog både sod- og vandskader.

Ingen mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.

Forfatter
Tags

Related posts

Top