Europas stærkeste vender tilbage til Thy

Efter et succesfuldt afviklet stævne i 2017 vender Europas stærkeste mænd og kvinder tilbage til Thy i maj 2020.

I marts 2017 dannede Thisted by, Thy Hallen og Vigsø Feriecenter ramme for et stævne for 600 atleter og officials fra 36 lande, som deltog i europamesterskaberne i klassisk styrkeløft (ECPC 2017). Det ubetinget største internationale idrætsmesterskab som nogensinde er blevet afholdt i Thy.

Arrangementet blev en større succes end nogen havde turdet håbe på, med topkarakterer i det europæiske forbund, og de gæstende landes evaluering. Allerede sidste år blev arrangøren, Thisted Vægttrænings Forening, af det Europæiske Styrkeløft Forbund (EPF) og Dansk Styrkeløft Forbund (DSF) opfordret til, at ansøge om værtsskabet af EM i 2020. Der blev taget kontakt til Thisted Kommune og Sportevent Danmark, hvor der blev opnået forhåndstilsagn om velvillig behandling af ansøgninger om støtte.

Men nu er det sikkert og vidst: EM i klassisk styrkeløft skal endnu en gang afholdes i Thy.

Foto: Thisted Vægttrænings Forening

Forfatter

Related posts

Top