Arbejdsuheld i Thisted

En 21-årig mand fra Aars må tage den med ro den kommende tid efter et arbejdsuheld i Thisted.

Uheldet skete på Storegade mandag morgen kort før kl. 08, da den unge mand var ved at tanke en minigraver. Inde i minigraveren sad en 20-årig mand fra Løgstør, som valgte at sænke minigraverens dozerblad bagpå. Til alt uheld fik den 21-årige sin ene fod i klemme inde under.

– Han har formentlig brækket tæerne og/eller foden, fortæller politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.

Episoden skal nu undersøges nærmere af Arbejdstilsynet.

Pressefoto: Aalborg Universitetshospital

Forfatter

Related posts

Top