93 procent af alle politibøder tilhører mænd

Forskellen er markant, når man kigger på hvor mange politibøder mænd og kvinder har til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

For hver 20-krone, der inddrives, skal næsten 19 kroner nemlig hentes fra en mand.

Mænd skylder ca. 9,8 mia. i ubetalte politibøder, mens kvinderne skylder 0,7 mia. Det svarer til, at cirka 93 procent af gælden tilhører mænd.

– Det er en voldsom difference, som vi kan se mellem kønnene. Vi ved, at mere end 6 ud af 10 personer med gæld til det offentlige er mænd. Forskellen er mest fremtrædende med politibøder. Forskellen sker allerede, inden gælden misligholdes og oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, siger direktør i Gældsstyrelsen, Lars Nordahl Lemvigh.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev cirka 156.000 mænd idømt en bødestraf i 2020, mens ca. 44.000 kvinder fik en bøde. En del af forklaringen på den skæve fordeling mellem mænd og kvinders politibøder, som inddrives af Gældsstyrelsen, finder man altså i, at mændene modtager flere bøder.

I første halvår af 2021 inddrev Gældsstyrelsen omkring 390 mio. kr. gæld til Rigspolitiet som fx politibøder. I hele 2020 var tallet 444 mio. kr.

Selvom mænd generelt skylder mere end kvinder, så skylder kvinderne faktisk en anelse mere end mændene på nogle gældstyper. Det gælder fx boligsikring og studielån.

Foto: Gældsstyrelsen

Forfatter

Related posts

Top