41-årig kvinde kørte rundt med amfetamin i bøtter

En 41-årig kvinde fra Karup endte med en række sigtelser for flere lovovertrædelser, da hun torsdag aften kl. 21.49 blev standset af en politipatrulje på Lemtorpvej i Lemvig.

I hendes bil fandt betjente to bøtter med i alt 13,9 gram amfetamin. Politiet formoder, at stofferne skulle videresælges. Det skriver TV Midtvest.

Hun blev anholdt og taget med på stationen med henblik på at få udtaget en blodprøve.

Og selvom 13 gram ikke er nok til, at hun kan blive fremstillet i et grundlovsforhør, fortæller politiet, at det er en mellemstor fangst og en fin sag på gadeplan.

Den 41-årige kvinde kunne i øvrigt ikke fremvise et gyldigt kørekort. Bilen hun kørte i havde hun lånt af en 22-årig kvinde fra Karup, som nu formentlig bliver sigtet for at havde overdraget køretøjet til en uden kørekort.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top