36-årig thybo idømt ubetinget fængsel for trusler på livet

En 36-årig mand fra Hurup er blevet idømt 5 måneders ubetinget fængsel for trusler.

Klokken 23:40 nytårsaften modtog politiet en anmeldelse om, at den 36-årige mand havde truet en gruppe unge på livet, efter de efter sigende havde lavet nytårsløjer ved hans hjem i Hurup. Han truede bl.a. med at slå de unge ihjel og fortalte, at han vidste hvor de boede.

I besiddelse af flere våben
En far til en af de unge ankom til bopælen, og her blev han modtaget med slag, og efterfølgende blev han truet med et luftgevær. Da en politipatrulje ankom til stedet fandt betjentene både en armbrøst, peberspray, en strømpistol og en knojern i ejendommen.

Den 36-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til evt. at anke dommen.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top