Fitness i Arenaen skal fortsat være muligt

Når Fitness World lukker deres center i Sparekassen Thy Arena på Mors, betyder det ikke endeligt farvel til fitness på adressen.

Der vil komme en løsning, så man stadig kan komme på løbebåndet eller motionscyklen.

– Der har været fitnesscenter i Arenaen siden åbningen af komplekset i 2008, og det skal der naturligvis fortsat være. Vi arbejder hårdt på en god løsning for alle, og vi forventer, at vi inden længe kan fortælle mere konkret om, hvordan fitnesscentret skal drives fremover, ligesom vi forhåbentligt snart kan melde en åbningsdato ud, fortæller Nils Pedersen, der er direktør i Sparekassen Thy Arena.

I første omgang skal Fitness World pakke deres center ned, derefter vil ombygning og klargøring af det nye set-up gå i gang.

Forfatter
Top