Med en historisk politisk aftale, der tilfører psykiatrien et milliardløft de kommende år, vil regeringen og samtlige partier i Folketinget give psykiatrien en frisk start og gøre op med mange års svigt.
Investeringen skal være med til at sikre, at mennesker, som mistrives psykisk eller har alvorlige sindslidelser, får den rette hjælp, støtte og behandling, så tidligt og hurtigt som muligt. Og samtidig bidrage til, at psykiatrien bliver et mere attraktivt sted at arbejde for sundhedsmedarbejdere.
“Den samlede 10-årsplan er en milepæl i arbejdet med at opbygge fremtidens psykiatri. På patienternes, de pårørendes og medarbejdernes vegne er jeg stolt over, at det er lykkedes at samle hele Folketinget bag en aftale, der betyder, at vi nu tager et afgørende skridt mod en stærkere psykiatri. Nu gennemfører vi det største løft af psykiatrien nogensinde, så mennesker i psykisk mistrivsel eller med alvorlige psykiske lidelser hurtigere kan få den hjælp, de har brug for,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der har været med til at forhandle aftalen på plads på vegne af regeringen, er også glad for, at der nu ligger en samlet 10-årsplan, som gør det muligt at foretage en langsigtet planlægning og bygge en stærkere psykiatri på tværs af social- og sundhedsområdet:
“Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv. Og man skal mødes af medarbejdere, der har de rette kompetencer. Derfor giver vi nu socialpsykiatrien et tiltrængt og historisk stort løft,” siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
10-årsplanen for psykiatrien skal styrke psykiatrien i og uden for sygehusene og har både fokus på at forebygge og behandle psykisk sygdom.
Aftalen sikrer blandt andet, at børn og unge, der mistrives psykisk eller udviser symptomer på psykisk lidelse, kan få tidlig hjælp og støtte, så deres tilstand ikke forværres og bliver til psykiske lidelser, der kræver behandling i sygehuspsykiatrien. Det skal eksempelvis ske ved at styrke og udvide de lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne, hvor børn og unge sammen med deres familier kan henvende sig uden en lægehenvisning. Og ved at indføre en ny patientrettighed, der giver 18-24-årige ret hurtig behandling for angst og depression inden for 30 dage.
Samtidig styrkes behandlingskapaciteten i sygehuspsykiatrien, hvor der de kommende år skal ansættes flere sundhedsmedarbejdere og oprettes flere sengepladser, så mennesker, der er hårdt ramt af psykisk sygdom og for eksempel lider af skizofreni eller bipolar lidelse, kan få den behandling, de har brug for.
Sammenhængen mellem sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien bliver også styrket, så mennesker med psykiske lidelser tilbydes mere sammenhængende hjælp og støtte både før, under og efter deres behandling.
Som noget nyt skal kommunerne etablere afklaringspladser, så dem, der har brug for det hjælpes bedst muligt videre efter en indlæggelse i psykiatrien. Og der skal også oprettes flere sociale akuttilbud og udgående teams, som kan rykke ud til mennesker med svær psykisk sygdom og forebygge akutte genindlæggelser.
Fakta om “En samlet 10-årsplan for psykiatrien”
Psykiatrien tilføres med den samlede 10-årsplan yderligere 4,6 milliarder kroner de kommende år. Det svarer til et løft på 35 procent sammenlignet med 2019. Der er tale om et varigt, årligt økonomisk løft.
Den nye psykiatriaftale, der bygger oven på tidligere politiske aftaler fra 2022 og 2023 og tilsammen udgør den samlede 10-årsplan, indeholder blandt andet følgende centrale initiativer:
- Unge får ret til hurtig behandling for angst og depression
18- til 24-årige med angst og depression får ret til hurtig behandling inden for 30 dage. Behandlingen vil være uden egenbetaling. - Lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge udvides
Børn og unge, der mistrives psykisk eller har symptomer på psykisk mistrivsel, skal have hurtigere og bedre hjælp og støtte, så deres tilstand ikke forværres og de får brug for behandling i sygehuspsykiatrien. Derfor skal de lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne udvikles og udvides, så flere kan få gavn af dem. - Ny patientrettighed: Børn og unge får ret til sammenhængende udredning og behandling
Børn og unge skal tilbydes et sammenhængende forløb, hvor de får hjælp og behandling allerede mens udredningen er i gang, eksempelvis en hurtig opstart af behandling med samtaleterapi. Udredningsforløbet skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisningen, og barnet eller den unge skal være opstartet i behandling senest 60 efter henvisningen. - Flere opsøgende og udgående teams skal forebygge akutte genindlæggelser
Mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, bliver ofte genindlagt, fordi de for eksempel kan have svært ved at følge en ambulant behandling. Derfor skal de opsøgende og udgående teams styrkes, så man kan understøtte behandlingen uden for sygehusene og dermed forebygge akutte genindlæggelser. - Nye afklaringspladser i kommunerne
Socialt udsatte patienter, der udskrives fra sygehuspsykiatrien, skal hjælpes bedst muligt videre. Der bliver derfor oprettet nye afklaringspladser, hvor borgere i forlængelse af en indlæggelse tilbydes socialfaglig støtte og kan opholde sig, mens kommunen afklarer, hvilken hjælp og støtte den enkelte brug for. - Flere sociale akuttilbud
Mennesker, der oplever en akut psykisk krise, men som ikke har brug for at blive indlagt, skal have bedre støtte, omsorg og rådgivning. Derfor skal der oprettes sociale akutilbud, hvor borgere kan få hjælp til at undgå en unødvendig indlæggelse og støtte til at fortsætte på job eller i uddannelse.