Vingegaard undrer sig over manglende hjernetjek efter styrt

Jonas Vingegaard forstår ikke, hvorfor han ikke blev tjekket for hjernerystelse, da han styrtede i Paris-Nice i marts.

Vingegaard tog kontakt til løbslægen efter at være kommet på benene, men fik lov til at køre etapen færdig uden yderligere undersøgelser. Senere viste det sig, at han var ramt af en hjernerystelse.

“Jeg kontaktede løbslægen, fordi jeg havde blod i ansigtet. Men de ville ikke tjekke mig for hjernerystelse, hvilket jeg fandt underligt. Mine briller var smadret, jeg havde blod i ansigtet og på øjenbrynet. I fremtiden bør de tjekke alle, der er ramt fra skuldrene og op, før de lader dem køre videre”, siger Jonas Vingegaard til pressen herunder Ritzau fra højdetræningslejren i Sierra Nevada.

I dagene efter styrtet var han kun i stand til at holde sig vågen i en time ad gangen. Og det hjalp ikke på helbredelsen, at han var lidt for ivrig efter at komme tilbage på cyklen.

“Jeg led under det i starten, men hver dag gik det fremad, og om mandagen (fire dage efter styrtet, red.) tænkte jeg, at jeg kunne prøve at sidde på cyklen i en times tid. Det gav virkelig bagslag. Jeg var meget svimmel bagefter og var nødt til at lægge mig til at sove, så jeg rørte ikke cyklen de næste fire dage. Den efterfølgende fredag eller lørdag var min første dag på cyklen igen. Men da var det så sent, at jeg var nødt til at aflyse min deltagelse i Catalonien Rundt”, siger Jonas Vingegaard.

Uheldet betød, at Vingegaard fik spoleret sin plan for foråret. Det er kun blevet til ti løbsdage i denne sæson, og Critérium du Dauphiné midt i juni bliver hans eneste styrkeprøve før Tour de France.

Foto : Team Visma Lease a Bike

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Sport, Topnyheder

Lokal golfstjerne på lokal sponsorjagt

Men i lighed med andre sportsudøvere, der ikke stiller op i holdsport, har hun svært ved at hente sponsorkroner. De fleste lokale virksomheder støtter nemlig kun holdsport.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

SparNord: 77 har forladt banken i efteråret – flere på vej

Flere ansatte har sagt op de seneste måneder - nu fyres 143 i Nykredit og SparNord på tirsdag
1 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Kronprins Christian skal i Livgarden

Fra sommer får et hold værnepligtige i Livgarden kronprins Christian som delingsfører.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.