Lokal fisker : ny fiskeriaftale løser ikke alle problemer

Selvom de danske fiskere generelt er glade for den nye fiskeriaftale, der netop er indgået mellem Danmark og Storbritannien, er man dog langt fra i mål.

Det siger Jens Schneider Rasmussen fra Hanstholm, der er formand for Danmarks Pelagiske Producent Organisation – organisationen for danske fiskefartøjer, der fisker pelagiske fiskearter som sild, makrel og hestemakrel samt blandt andet tobis til produktion af mel og olie.

“Vi har jo en sag kørende om adgangen til at fiske tobis i britisk farvand, som briterne lukkede af hensyn til fuglebeskyttelse. Her har briterne tabt første runde ved voldgiften, men vi har endnu ikke set løsningen på problemet. Og dagens aftale fjerner ikke briternes mulighed for at lave hindringer for europæiske fiskere på andre måder”, siger Jens Schneider Rasmussen til Ritzau.

Den nye aftale, der løber i 12 år, ses fra flere sider som en del af en større genstart af forholdet mellem EU og Storbritannien på fiskeriområdet.

“Stabile rammevilkår er altid vigtige for erhvervslivet. Alt, der kan være med til at normalisere forholdet til Storbritannien, er kærkomment. Det gælder for os i fiskeriet, men jeg tror faktisk, vi taler på hele dansk erhvervslivs vegne her. Så lad os håbe, at det vi har set i dag er begyndelsen på endnu tættere samarbejde med briterne”, siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Foto : Danmarks Fiskeriforening

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Lokale Q8-stationer kan få ny ejer

Det gælder blandt andet stationer i Hanstholm, Hurup Thy, Thisted, på Thyholm, i Nykøbing Mors, Struer og Lemvig.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.