JAKOBSEN Malthe (dnk), Peugeot TotalEnergies, Peugeot 9X8 #94, Hypercar, portrait during the TotalEnergies 6 Hours of Spa-Francorchamps 2025, 3rd round of the 2025 FIA World Endurance Championship, from May 8 to 10, 2025 on the Circuit de Spa-Francorchamps in Stavelot, Belgium - Photo Florent Gooden / DPPI

Fodbold, fart og fortællinger i verdensklasse på Mors

Torsdag den 22. maj inviterer Limfjordsteatret til en oplevelsesrig aften, hvor international sportsjournalistik møder professionel motorsport. Oplev den garvede Champions League-reporter fra Viaplay, Luna Christofi, og en af Danmarks mest lovende racerkørere, Malthe Jakobsen, på scenen. Luna Christofi vil fortælle om sine 30 år som sportsjournalist blandt verdens største sportsstjerner – og derefter samtale med Malthe Jacobsen om hans imponerende vej fra Sennels i Thy til verdens største racerløb.

Biler under åben himmel

Allerede fra kl. 17.00 ruller aftenen i gang udenfor teatret med en eksklusiv biludstilling. Her kan gæsterne opleve alt fra elektriske topmodeller præsenteret af JL Automobiler til Krabbe Invests Porsche GT-3 og fabriksbyggede BMW M3. Motorsportsentusiaster kan desuden komme helt tæt på Malthe Jakobsens Peugeot 508 PSE og en vaskeægte Radical SR3 racerbil fra STEP Motorsport. Flere bilentusiaster lægger vejen forbi med spændende modeller, og Thisted Forsikring står klar med rådgivning om bilforsikringer.

Det er gratis at opleve biludstillingen, og sulten kan stilles hos “Den Glade Gris”, som serverer flæskestegssandwich og hotdogs ad libitum. Dog skal madbilletterne købes på forhånd, mens der er åbent for salg af drikkevarer i Limfjordsteatrets café.

Indblik i sportens verden

Indendørs fortsætter aftenen med fortællinger fra den internationale sportsscene. Den legendariske sportsjournalist Luna Christofi åbner med foredrag, fortællinger og anekdoter fra sine mere end 30 år som fast kommentator på Champions League – og hendes møder med nogle af verdens mest ikoniske sportsstjerner.

Efter en kort pause vil hun interviewe Malthe Jakobsen om hans imponerende vej fra opvæksten i Sennels til de største løb i Le Mans og FIA World Endurance Championship. Et sjældent indblik i livet som ung dansk racerkører i international topklasse.

Aftenen rundes af med mulighed for at stille spørgsmål og møde Luna og Malthe til autografer og billeder. Det er stadig muligt at købe billetter til arrangementer.

FART, FODBOLD OG FORTÆLLINGER

Sted: Limfjordsteatret, Limfjordsvej 97, 7900 Nykøbing Mors
Dato: Torsdag 22. maj 2025
Billetpris: 140 kr. 
Tilkøb af madbillet: 150 kr.

Program
17:00-19:00: Udendørs biludstilling og mad fra “Den Glade Gris” (madbillet påkrævet)
19:00: Dørene åbner
19:30: Velkomst og introduktion

19:40: Foredrag med Luna Christofi
20:45: Interview med Malthe Jakobsen – Fra Sennels til verdenseliten
21:30: Afslutning og mulighed for autografer

Foto: Florent Gooden / DPPI

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Syge laks sendt med skib mod Hanstholm

Ifølge Mattilsynet stod “masser af svage fisk lodret og gispede efter luft”, og der blev ikke målt ilt i burene, selv om 65.000 fisk var trængt sammen.
1 min read
Regionalt, Topnyheder

Regeringen vil give alle voksne en tandkonto

Regeringen foreslår en ny tandkonto, der skal give alle over 21 år økonomisk støtte til mindst ét årligt tandtjek
1 min read
Kultur, Mors, Thy, Topnyheder

Queen Machine væltede Sparekassen Thy Arena Mors

Queens kæmpehits gik rent ind på lystavlen hos de 2.000 ellevilde fans.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.