Maj måned er sprængfyldt med kulturelle aktiviteter i hele Thy under betegnelsen ‘Thy til Kultur’. Lørdag den 17. maj er en helt særlig dag, for her uddeler Thisted Kommune i samarbejde med Kulturelt Samråd årets Kulturpris Thy og året unge Kulturfyrtårn.
Fra februar til 1. april kunne lokale i Thy indstille personer, institutioner og foreninger til årets kulturpris. En dommerkomité bestående af repræsentanter fra Thisted Kommune, Kulturelt Samråd, Museum Thy, Limfjordsteatret, SMK Thy og Spillestedet Thy har efterfølgende udvalgt en fra de indstillede kandidater.
Eva Sjælland, leder af Kultur glæder sig over prisuddelingen:
”Kulturpris Thy handler om at hædre dem, der gør en forskel for kulturen eller sætter Thy på landkortet. Hver dag gør rigtig mange, dygtige og engagerede folk en kæmpe forskel for kulturlivet i Thy. I år giver vi derfor prisen til nogen, der virkelig gør en forskel for kulturen i deres lokalområde.”, udtaler hun.
Det har været en tradition siden 2012, at Thisted Kommune og Kulturelt Samråd uddeler årets kulturpris sammen. Og for tredje år uddeler Kulturelt Samråd også prisen Årets Kulturfyrtårn til et ungt talent. Her følger en pengepræmiere på 5.000 kr. til at støtte ens videre kulturelle færd.
Forkvinde for Kulturelt Samråd Anette Bjørndal påpeger: ”For os er det vigtigt også at fremhæve de unge kulturtårne, der involverer sig og talentudvikler sig indenfor kulturlivet til inspiration for andre unge spirende talenter. Vi ser disse unge tage et valg og en vej, der helt sikkert betyder, at de også som voksne arbejder med og for et rigt kulturliv. Dét synes vi, fortjener en særlig påskønnelse”
Udover prisuddelingerne så byder dagen på et spændende program med forskellige kulturelle indslag.
Du kan blandt andet glæde dig til koncert med KRYD, der lige nu banker op af hitlisterne med blandt andet “Skriv det på min gravsten”. Men også lokale talenter får sceneplads, så du kan også opleve koret “De sangglade Sennelspiger”, Musikskolens fokuselever og Limfjordsteatrets “Ung Kunst Thy”.
“Det er vigtigt for os at dagen både er for dem, der skal hædres, men også for Thyboerne. Derfor er det også et program, der er blevet til i tæt samarbejde med vores dygtige kulturfolk, hvor der er oplevelser både i og udenfor Plantagehuset.” fortæller Eva Sjælland.
Hvis du også er spændt på at finde ud af hvem der modtager årets priser, så sæt kryds i kalenderen lør- dag den 17. maj. Dagen er gratis at deltage i, og man kan komme og gå til denne hyggelige dag i Plantagehuset og gården.
Program
Kl. 11.00 – 12.00 – Forfattersamtale med Liv Duvå
Kl. 12.00 – 12.20 – Musikskolens klassiske fokuslinjeelever
Kl. 12.30 – 12.50 – De Sangglade Sennelspiger
Kl. 12.50 – 13.15 – UngKunst Thy performance I
Kl. 13.15 – 13.30 – Årets unge kulturtårn, Gårdhavescenen
Kl. 13.30 – 14.15 – Koncert med KRYD
Kl. 14.15 – 14.30 – Årets kulturpris
Kl. 14.30 – 14.45 – UngKunst performance II
Kl. 14.45 – 15.15 – Rytmisk fokuslinjeband The Archive
Læs mere her: Thisted Kommunes kulturpris