Kirsten Boller stiller op for Socialdemokraterne

Modtaget fra Socialdemokraterne på Mors:

Ny kandidat for Socialdemokratiet

Vi er stolte over at kunne præsentere Kirsten Boller som kandidat for Socialdemokratiet på Mors ved efterårets kommunalvalg.

Kirsten er 69 år og har altid boet i Nykøbing. Kirsten har hele sit arbejdsliv arbejdet indenfor sundhedssektoren. De sidste 30 år i Morsø kommune.

”Jeg er nok mest kendt blandt de ældre borgere i mit arbejde i det såkaldte MOA-team, hvor jeg varetog omsorg for ældre ensomme og demente borgere på Mors i de 9 år, teamet bestod. Jeg arbejder stadig som afløser på plejecentre, da jeg elsker arbejdet med ældre”, udtaler Kirsten.

Kirsten har grundet sin store erfaring indenfor ældreplejen naturligvis fokus på en værdig ældrepleje samt gode forhold for handicappede borgere, så de også får de samme muligheder som folk uden handicap. Samtidig er det også meget vigtigt med gode rammer for personalet, som varetager disse opgaver.

Et område, som også er vigtigt for Kirsten, er gode rammer for børnefamilier. ”Det er vigtigt, at der er gode pasnings- og skolemuligheder, da det er med til at tiltrække nye familier til øen. Der skal desuden være fokus på flere muligheder for unge mennesker, da mange mistrives. Vi skal huske på, at ikke alle er til sport, så der skal laves tiltag, så alle får positive oplevelser”, udtaler Kirsten.

En sidste ting, som Kirsten vægter meget, er fjordens tilstand. Det er nu, der skal reageres, hvis ikke vores børn og børnebørn skal opleve en fjord, der er helt død af iltsvind.

”Jeg stiller op for Socialdemokratiet, da jeg er sikker på, at alle i partiet vil gøre deres bedste for både unge og ældre”, formulerer Kirsten det.

Vi byder Kirsten Boller hjertelig velkommen på Socialdemokratiets hold ved det kommende kommunalvalg.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

1.150 havde en kæmpe fest til årets Thy Awards

Idrætsudøvere, atleter, foreninger og frivillige blev hyldet fredag aften til Thy Awards, hvor der blev uddelt 5 priser og 69 påskønnelser.
6 min read
Regionalt, Topnyheder

Vindueskiggersyndrom ændrede Johns hverdag

Omkring 250.000 danskere lever med åreforkalkning. Hos cirka 50.000 af dem rammerforsnævringerne blodkarrene i benene og giver det, der kaldes vindueskiggersyndrom.
3 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Skattefri børnecheck på 5.000 på vej til børnefamilier

Regeringen vil give en skattefri check på 5.000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre tjener under 500.000 kroner om året.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.