Skivemødet: Landdistrikterne på dagsordenen

Det handler om meget mere end Skiveegnen og lokal sognerådspolitik, når Skivemødet inviterer til politisk dialog om muligheder og udfordringer i landdistrikterne den 16.-17. maj.

Sådan lyder det fra Bo Sundroos, formand for Branding Skiveegnen, der står bag folkemødet i Skive.

“Vi kan ikke løbe fra, at Skivemødet ligger, hvor det ligger, og at nogle af de samtaler, vi skal igennem, tager udgangspunkt i lokale problematikker. Men langt de fleste emner bunder i udfordringer, som man ser i alle landdistrikter. Det handler blandt andet om, hvordan vi udvikler landdistrikterne og understøtter de aktive lokalsamfund og dermed styrker bosætningen. Skivemødet er blevet en platform, hvor vi har mulighed for at tage disse vigtige drøftelser i et rigtigt folkemøde-format, der involverer og engagerer tilhørerne”, siger Bo Sundroos.

Ikke et tude-møde
Ifølge formanden bliver fortællingen om landdistrikterne ofte negativ, fordi de bedste mediehistorier er dem, der fokuserer på udfordringerne.

Derfor vil Skivemødet også fokuserer på de ting, som landdistrikterne gør godt, og gør dem attraktive for erhvervsliv og tilflyttere.

“Vi vil ikke være et tude-folkemøde, hvor folk skal samles og bekræfte hinanden i, hvor svært det hele er. Vi vil være det folkemøde, der også sætter fokus på de ting, som vi gør hamrende godt, og hvor byerne rent faktisk kan lære noget af os. Det er ikke for sjov, at vi har en debat på programmet med overskriften ’Stakkels storbyer’”, siger Bo Sundroos.

Politisk topmøde
Skivemødet kører over to dage på Strandtangen i Skive. Den første dag er den store politiske dag, hvor der blandt andet er politisk topmøde med Mona Juul (C), Martin Lidegaard (B), Carsten Bach (LA), Morten Dahlin (V), Inger Støjberg (DD), Karsten Filsø (SF) og Ane Halsboe-Jørgensen (S). Derudover er der debat om branding af landdistrikterne, byggeri langs kysterne og så er der en ærlig samtale med en række borgmestre, der har valgt ikke at genopstille til kommunalvalget. Samtidig er der debat om den grønne trepart.

På den mindre scene Tingstedet vil der fredag blandt andet blive sat fokus på de unge i landdistrikterne med samtaler om unges trivsel, styrkelse af uddannelsessektoren.

Lørdag er programmet i højere grad rettet mod familier med fokus på viden og underholdning.

Se hele programmet her

Indhold og fotos : Skivemødet

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Markant fremgang på Hanstholm Havn: Omsætning stiger med 28 procent

Udviklingen er båret af øget trafik og en styrket kommerciel indsats på havnen kombineret med en effektiv drift og et vedvarende fokus på omkostningsstyring.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Nordmors samler hele øen i stort kulturløft: “Vi vil vise alt det, vi kan sammen”

Bag initiativet står Nordmors Erhvervsudvikling, Nordmors Beboerforening og Nordmors Friskole.
2 min read
Alarm 112/114, Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Indbrud stiger igen – markant udvikling i Thy og Mors

Antallet af indbrud i private hjem er igen stigende på landsplan – og udviklingen rammer skævt i Nordjylland, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.