Barnets første biografoplevelse til Børnenes Dag

Den 17. maj, på Børnenes Dag, samarbejder Bio Mors og Morsø Folkebibliotek om at vise kortfilm for børn i alderen 1-5 år. Kortfilmene er klippet sammen og varer ca. 45 minutter. Børnene vil møde mange karakterer de allerede kender, og også nogle nye animerede kortfilm fra ind- og udland. 

Filmvisningen er en teaser for bibliotekets digitale gratis streamingtjenester: Filmstriben og Børnebiffen. Inden forestillingen vil børnebiblioteket kort præsentere bibliotekets digitale tilbud i børnehøjde.

Forestillingerne er gratis og kræver ikke billet – man kan gå direkte fra gaden og ind i biografsalen. Biografen kører med særlige børnevenlige priser i kiosken denne dag, så alle kan være med. Sæderne i salen fyldes efter først-til-mølle-princippet. 

Kortfilmsprogrammet spiller 2 gange: 10.00-10.45 og igen 11.15-12.00

Lydoplevelsen i Bio Mors er altid af høj kvalitet – denne dag vil lyden være dæmpet for både små og store ører, og der vil være lidt mere lys end vanligt, så alle børn får en god oplevelse.

Samarbejdet er en del af Mors Handels større program: Børnenes Dag. Der vil denne dag være masser af sjove aktiviteter i hele gågaden.

Kilde og foto : Morsø Folkebibliotek

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Markant fremgang på Hanstholm Havn: Omsætning stiger med 28 procent

Udviklingen er båret af øget trafik og en styrket kommerciel indsats på havnen kombineret med en effektiv drift og et vedvarende fokus på omkostningsstyring.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Nordmors samler hele øen i stort kulturløft: “Vi vil vise alt det, vi kan sammen”

Bag initiativet står Nordmors Erhvervsudvikling, Nordmors Beboerforening og Nordmors Friskole.
2 min read
Alarm 112/114, Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Indbrud stiger igen – markant udvikling i Thy og Mors

Antallet af indbrud i private hjem er igen stigende på landsplan – og udviklingen rammer skævt i Nordjylland, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.