Tom Cruise tager sidste runde Mission Impossible fra i aften

Så er det i aften, den 22. maj, at Kino 1-2-3 i Thisted samt Bio Mors har premiere på den sidste “Mission Impossible” film.  

Filmen hedder The Final Reckoning (oversat til dansk Det Sidste Opgør) og er del to af den forrige Mission Impossible: Dead Reckoning fra sommeren 2023 . 

Det lidt specielle er, at dette bliver den sidste MI film, hvor Tom Cruise producerer og spiller hovedrollen som agent Ethan Hunt. En rolle som han har haft siden 1996. Det er blevet til i alt 8 MI film, som alle har det til fælles at de laver de store stunts på den gammeldags måde. Altså uden computergenerede trick, og hvor Tom Cruise selv trækker i stuntman dragten og kaster sig ud fra et højt hus, et fly, et bjerg, eller hvad det nu er han gør så godt.

I MI 7 ønskede instruktør Christopher McQuarrie at lave noget med en togulykkke, og Tom Cruise skulle lave et vildt spring ud over en klippe med en motorcykel, så det gjorde de. Stunts som det tog flere år at træne og bygge.

Denne gang har samme instruktør ønsket sig en vild ubåds scene, og hovedrolleindehaveren skulle gå på en flyvinge, og igen er det Tom Cruise selv, der må øve sig i at hænge fast på en flyvinge og dykke med ubåd. I øvrigt lærte han på en tidligere film at holde vejret i op til 6 minutter for at kunne lave de fridykningsscener, der indgik i historien, ligesom han har flere hundrede spring med faldskærm og rent faktisk kan flyve et jagerfly.

Bio Mors går ALL IN og serverer “Flyversjusser” til premieren iaften, og så har man lavet en udstilling i foyeren, hvor man kan gætte med på, hvilke klassiske stuntscener fra Mission Impossible, vi mindes.

Læs mere her

Forfatter
Top