Der er skruet op for den gode stemning på Hanstholm stadion

Hanstholm Idrætsforening melder om stigende tilskuertal til både senior- og ungdomskampe. Derfor har klubben foretaget en række forbedringer og indkøbt et helt nyt speaker- og musikanlæg, der giver god stemning både på lægterne og på banen.

DR kunne i slutningen af 2024 fortælle, at klubber på stribe melder om flere tilskuere til kampe i de lavere rækker. Det kan de nikke til i Hanstholm, og den positive udvikling har Hanstholm Idrætsforening været hurtige til at sætte en krog i:

“Det er altid et mål for en klub som vores at sikre så mange tilskuere så muligt. Derfor har vi også været i gang og blandt andet udskiftet rækværk og opsat bænke, så vi forsætter den gode spiral. Alt sammen med frivillig arbejdskraft”, fortæller Anders Stenumgård, der er udvalgsformand for klubbens stadion og klubhus. 

Nyt musikanlæg skaber god stemning

Prikken over i’et er kommet med en donation fra Sparekassen Thy Fonden, der har muliggjort indkøb af et moderne speaker- og musikanlæg. Det sørger for musik i luften før kampene, i pausen og efter kampene, hvilket skaber en hyggelig og festlig atmosfære. Tidligere måtte klubben leje mobilt musikudstyr til særlige lejligheder, men nu har de deres eget anlæg, som kan bruges ved alle kampe.

“Vi er rigtig glade for donationen fra Sparekassen Thy Fonden, der har muliggjort indkøb af et nyt musikanlæg til stadion. Det giver flere tilskuere, som giver både god stemning på lægterne og ekstra motivation på banen”, fortæller Anders Stenumgård.

Med disse nye tiltag ser klubben ser frem til at byde endnu flere tilskuere velkommen til deres kampe og skabe mange flere gode oplevelser på stadion.

Indhold og foto : Hanstholm Idrætsforening

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Jan Hansen: ny fiskeriaftale er langt fra gode nyheder

Der blev i nat landet en ny fiskeriaftale i EU, der beskærer fangstmulighederne for blandt andet Torsk med 44% i Nordsøen og Skagerak.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Vigtig hjemmekamp venter Mors-Thy Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg er på menuen, når Mors-Thy Håndbold åbner dørene til Sparekassen Thy Arena | Mors og endnu et håndbolddrama i Bambuni Herreligaen.
1 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

KATO hitter i hele verden: livslang drøm er gået i opfyldelse

En 15 år gammel sang fra danske Kato og Jon Nørgaard er gået viralt på sociale medier. Kato kan faktisk ikke helt forklare, hvad det er, der sker lige nu. 
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.