OK fra myndighederne : Nu bliver SparNord opslugt af Nykredit

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender Nykredits køb af Spar Nord Bank, som dermed kan gennemføres. 

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en meddelelse.

Styrelsen skriver, at fusionen er blevet godkendt uden indgreb.

“Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen”, siger Jakob Hald, som er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i meddelelsen.

Det er myndighedernes vurdering, at fusionen mellem Nykredit og Spar Nord Bank ikke i sig selv ændrer “væsentligt” på konkurrencen på bank- eller realkreditmarkedet.

Jakob Hald siger videre, at myndighederne særligt har været opmærksomme på forbindelsen mellem realkreditmarkedet og bankmarkedet.

I februar godkendte Finanstilsynet handlen.

Foto : SparNord

Forfatter
Top