Nu er Surfgaarden Skyum et skridt tættere på at blive en realitet

Med en donation fra Melsen Fonden på 469.000 kroner, er Surfgaarden kommet et stort skridt tættere på at kunne åbne dørene til Surfgaarden Skyum – centrets tredje afdeling i Thy for mennesker, der lever med eftervirkninger af traumer.

Pengene skal gå til at renovere fælleshuset, så det bliver et sted, hvor ro og tryghed kan gro. Et sted med dagslys, god akustik og et sundt indeklima – rammer, der gør en forskel for mennesker, som har allermest brug for det.

“Med støtten fra Melsen Fonden kan vi nu skabe de fysiske rammer, som vores kommende beboere har brug for. Det betyder, at vi snart kan byde nye mennesker velkommen og hjælpe dem med at finde fodfæste igen”, fortæller Surfgaarden på Facebook, og slutter:

“Vi glæder os til at gøre Surfgaarden Skyum til et hjem – ikke en institution”.

Foto : Surfgaarden

Forfatter
Top