Thy-Mors Energi leverer positivt resultat i energiens, fællesskabets og fremtidens favør.

hy-Mors Energi tjener andelshavernes behov og interesser gennem investeringer i infrastruktur.

I 2024 leverede andelsselskabet et positivt resultat på 63,9 mio. kr. Resultatet er, i følge bestyrelsesformand Robert Hove, tilfredsstillende set med andelshavernes øjne og et udtryk for dét fokus, andelsselskabet har på at udvikle koncernen i takt med den stigende elektrificering af samfundet. 

“Thy-Mors Energi står på et solidt økonomisk fundament i datterselskaberne. De bidrager alle positivt til andelsselskabets resultat og gør det muligt at investere i lokal infrastruktur. Og jeg vil gerne slå fast, at infrastrukturen er altafgørende for, at vi kan udvikle Thy og Mors. Derfor er det også vigtigt at sige, at vi kommer til at geninvestere millionbeløb i elnettet over de kommende år for at kunne imødekomme den grønne omstilling og stigende elektrificering”, fortæller han og fortsætter:  

“Med infrastrukturen skaber vi attraktive rammebetingelser for leverandører, som kan bygge oven på. I det sekund infrastrukturen bliver et aktiv for leverandører, bliver den også værdiskabende for vores lokalområde, og det er den værdiskabelse, vi går efter på vegne af andelshaverne. Vi investerer derfor også massivt i udbygning og vedligeholdelse, så infrastrukturen forbliver et aktiv for lokalområdet.”.

Ejerskabspolitik på vej

I 2024 startede bestyrelsen en proces op sammen med det øvrige repræsentantskab for at få formuleret en ejerskabspolitik, der kan sætte retning for fremtidens Thy-Mors Energi. Ambitionen om en ejerskabspolitik udspringer af andelsselskabets ståsted i dag, hvor alle datterselskaber leverer positive resultater på driften. Dét solide fundament har skabt et rum for et strategisk fokus på andelsselskabet og dets værdiskabelse, og processen for en ejerskabspolitik blev derfor startet op.    

“Samfundsudviklingen kalder på, at vi som andelsselskab dyrker potentialerne i infrastruktur til gavn for lokalsamfundet, og vi skal til enhver tid gøre det i tråd med de ønsker og forventninger, andelshaverne har til os. Ellers leverer vi ikke på det, vi er sat i verden for, og som andelsselskab er vi ydmyge over for det ansvar, vi forvalter”, slutter Robert Hove.    

Politikken udarbejdes i løbet af 2025 og vil være klar til præsentation på repræsentantskabsmødet til december.  

Foto : Thy Mors Energi

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.