Af Anette Svindborg, Dansk Folkeparti, kandidat til kommunalvalget på Mors og folketingsvalg. 

På vores lille, smukke ø Mors er vi heldige at bo tæt på hinanden – ikke kun geografisk, men også i fællesskab og samhørighed. Derfor undrer det mig, at der til tider virker til at være forskel på, hvordan kommunens regler og retningslinjer håndhæves blandt os borgere.

Når kommunen eksempelvis sender påmindelser om at få klippet hække eller beskåret træer, oplever nogle, at der bliver fulgt grundigt op, mens andre tilsyneladende ikke bliver mødt med samme konsekvens. I nogle tilfælde virker det, som om små fejl, som en hæk plantet lidt forkert eller et skur der står lidt skævt, får stor opmærksomhed, mens større forhold, som har ligget ubemærket hen i årevis, ikke vækker samme interesse – på trods af gentagne henvendelser og korrespondance mellem kommune og borger. 

Det er heller ikke rimeligt, når unge mennesker, der køber en lille landejendom og drømmer om et liv tæt på naturen, får deres fremtid vendt op og ned, fordi kommunen beslutter at placere energizoner, store solcelleparker og vindmøller lige op ad deres bolig. Det kan knuse deres drømme og fratage dem netop den ro og skønhed, de søgte, da de valgte at flytte på landet. Når folk ikke kan føle sig sikre, på deres land drømme, bliver det heller ikke mere attraktiv at flytte på landet, som vi ønsker at gøre attraktiv.

Samtidig hører jeg fra borgere, der bor tæt på de planlagte energiområder, at de ikke tør investere i deres hjem. De frygter, at deres boliger mister værdi – og med god grund. For hvem tør købe hus med udsigt til støj, skyggekast eller blinkende lys fra en vindmølle? Vi bør tænke os om, før vi placerer store energiområder i nærheden af boliger

Vi bør stille krav om åbenhed og retfærdighed i lokalplanlægning. Det gælder også, når det handler om noget så alvorligt som import af forurenet jord fra andre kommuner. Hvis andre ikke vil have jorden, hvorfor skal vi så? Vi bør ikke acceptere løsninger, der kan true borgernes sundhed og miljø – uanset hvilke økonomiske argumenter der måtte ligge bag.

Det er ikke en kritik rettet mod enkeltpersoner eller sager – tværtimod. Jeg skriver dette med ønsket om, at vi alle, som borgere, bliver behandlet lige og fair. For netop det fællesskab og den gensidige respekt er noget af det, der gør Mors til et særligt sted at leve.

Jeg tror på, at vi alle ønsker det bedste for vores ø – og for hinanden. Derfor håber jeg, at både borgere og kommune sammen kan arbejde for mere gennemsigtighed, lige behandling og en åben dialog, hvor alle føler sig hørt og respekteret. Lad os gøre os umage for hinanden og fællesskabet – det er det, der gør vores ø stærk.