International arbejdskraft driver lokal vækst i beskæftigelsen

International arbejdskraft har stor betydning for det danske arbejdsmarked. I seks ud elleve kommuner i Nordjylland har væksten i beskæftigelsen for personer med et andet statsborgerskab end dansk været højere end væksten i den samlede beskæftigelse – blandt i Thy og på Mors.

”Thisted, Morsø, , Jammerbugt, Brønderslev, Frederikshavn og Vesthimmerland er kommuner, der har det til fælles, at beskæftigelsesvæksten her er drevet af internationale kollegaer. Det er selvfølgelig positivt, men vi ser ind i demografisk modvind i både Danmark og det meste af Europa. Flere bliver ældre, mens færre vil være i den såkaldt arbejdsdygtige alder. Det betyder, at vi med rettidig omhu skal sikre, at vi også i fremtiden har hænder og hoveder nok til både virksomheder og velfærd i hele Danmark. Også i Nordjylland. Der er brug for arbejdsudbudsreformer. Desuden er der et stort potentiale i at øge erhvervsfrekvensen blandt seniorer og unge, og så kommer vi ikke uden om fortsat at se mod andre landet også,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.  

Kan ikke dække behovet

Peter Halkjær understreger, at de stillinger, der bliver besat af internationale kollegaer, er stillinger, der typisk ellers ikke var blevet besat.

”Vi får en hjælpende fra gode folk fra andre lande. Kom de ikke her og arbejdede, så ville vi mangle deres arbejdskraft. Og det er vigtigt at pointere, at selv om international arbejdskraft holder hånden under beskæftigelsen i Nordjylland og i andre dele af landet, så er tilgangen ikke stor nok til at dække behovet. Ifølge en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet rekrutterer virksomhederne forgæves til hver 5. stilling på trods af tilgangen af arbejdskraft udefra. Derfor kommer vi ikke udenom nye reformer, som kan bidrage til at øge det indenlandske udbud af arbejdskraft samtidig med, at det skal gøres nemmere for virksomhederne at rekruttere og fastholde flere medarbejdere fra landene omkring os,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv. 

Foto : David Siglin, Unsplash

Forfatter
Top