Teaterchef jubler over Reumert nominering

Jublen brød ud på Limfjordsteatret tidligere i dag, da årets Reumert-nomineringer blev offentliggjort, og teatrets dukkeforestilling for voksne – ”Matilda-effekten” – blev nomineret i kategorien Årets særforestilling.

Teaterdirektør Gitta Malling er ikke i tvivl om, at en Reumert-nominering har stor betydning for Limfjordsteatret.

“Det betyder utrolig meget for et egnsteater som vores at få landsdækkende opmærksomhed og anerkendelse for de forestillinger, vi laver. Med vores geografiske placering er det svært at få samme opmærksomhed hos både anmeldere, regionale og landsdækkende medier, som de store teatre – selv om vi laver professionelle forestillinger af høj kvalitet”, siger Gitta Malling.

Hun glæder sig også over, at nomineringen er med til at kaste lys over det unge hold af kunstnere, som har været med til at lave ”Matilda-effekten”.

“Det er en stor cadeau til den unge instruktør Astrid Lindhardt, scenograf Nana Andrea Tiefenböck, dukkemager Katrine Karlsen – og i det hele taget hele det kunstneriske team bag forestillingen. Både dem, vi har hyret ind udefra og vores egne medarbejdere”, siger hun.

Limfjordsteatret fik i 2017 en Reumert for ”Årets danser” med forestillingen ”Rammer”, en co-produktion med Teater GLiMT, og blev i 2010 nomineret til en Reumert for forestillingen ”Pinkie” og tilbage i 2004 for ”Mirad” – en co-produktion med Odsherred Teater.

Foto: Lars Horn, Baghuset

Læs mere her:

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

AI er kommet for at blive – også på de lokale gymnasier

To ud af tre gymnasieelever indrømmer at have brugt ChatGPT i afleveringer, og ni ud af ti i gruppearbejde. To lokale gymnasier ruster sig til nye tider.....
5 min read
Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read
Thy, Topnyheder

Afviser kritik fra Forældrebestyrelsen for Bedsted Skole

Udvalgsformanden understreger, at beslutningen er svær, men nødvendig for hele kommunens skolevæsen
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.