Tusindvis af danskere vælger at holde sommerferie i de danske farvande, og er du en af dem, der holder ferie til søs, har du nok også bemærket, at vindstødene er hårdere, end de plejer, og at vandet stadig er rigtig koldt.
Ingen drukner med redningsvest
Det er blot 54 pct. af sejlerne, roerne og fritidsfiskerne, der tager redningsvest på, når de skal på vandet. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden sætter derfor fokus hen over sommeren på de liv, der kunne reddes, hvis alle husker redningsvesten.