Mange ville se det nye Friplejehjem Kastaniegården

Åbent hus arrangementet på Friplejehjemmet Kastaniegården blev et tilløbsstykke, hvor omkring 200 borgere fra nær og fjern valgte at bruge nogle timer fredag eftermiddag til at se, hvordan friplejehjemmet og hjemmets beboere havde indrettet sig.

Kastaniegårdens Venner serverede gratis gillpølser, sodavand og øl for de mange gæster, hvoraf mange trodsede vejrguderne og tog plads ved de opstillede borde i baggården, mens andre fandt en mere behagelig og varm plads i plejehjemmets dejlige orangeri.

I dagens anledning havde friplejehjemmets nye logo fundet sin plads over indgangspartiet mod Hovedgaden. Der er også sat ny skiltning indvendigt i bygningen, så husets gæster nemmere kan finde rundt i det forholdsvis store hus.

Mange af beboerne havde i dagens anledning ladet døren stå åben til deres lejligheder, så alle interesserede fik mulighed for se flere af friplejehjemmets store og fine lejligheder.

Kilde og foto : Friplejehjemmet Kastaniegårdens Venner

af Redaktionen

Relaterede artikler

Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Løbsk vindmølle på Legindvej i Thy

En styringsfejl har fået en vindmølle ved Legindvej syd for Thisted til at løbe løbsk.
1 min read
Mors, Topnyheder

Undren over Venstre : Politisk ordfører melder ud

Malte Houe, der er politisk ordfører, gyder olie på vandene.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Folk fra byerne gider ikke landsbyerne – jo de gider Sjørring

Børn, unge og ældre valfarter til Sjørring Bordtennisklub.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.