Regeringen bestående af Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet fortsætter gerne efter næste valg.
Sådan lyder det fra de tre partier på dagen, hvor den traditionelle afslutnings-maraton-debat er i fuld gang i Folketingssalen på Christiansborg.
“Regeringen har skabt betydningsfulde resultater i en svær tid. Derfor ser Socialdemokratiet meget gerne en ny regering hen over midten efter næste valg, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til Berlingske.
Trods kritik af SVM-regeringen tvivler han ikke på, at det brede regeringssamarbejde er den bedste løsning for Danmark i mange år.
Samme positive tilkendegivelser giver Venstres Stephanie Lose, der er økonomiminister, og Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der sidder i stolen som kulturminister.
Lose lægger over for Berlingske ikke skjul på, at man ønsker at fortsætte arbejdet i samme “politiske retning”, som SVM-regeringen har tegnet.
Stephanie Lose siger, at regeringen “langtfra er færdige” med samarbejdet.
Foto: Christoffer Regild