Imorgen testes sirenerne – også på mobilen

Den årlige sirenetest finder sted imorgen onsdag 7. maj klokken 12.00.

Ligesom de to foregående år tester myndighederne også det mobile varslingssystem, hvor man modtager en testadvarsel på mobiltelefonen.

Det skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

– Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem, siger chef for kommunikation og varsling i Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen.

Det kræver en mobiltelefon med et nyere styresystem at modtage testadvarslen.

Test af sirenesystemet finder hvert år sted første onsdag i maj måned.

Der er omkring 1000 fysiske varslingssirener i Danmark, som dækker omkring 80 procent af befolkningen.

Foto :

Forfatter
Top