Spa er Malthes sidste stop før Le Mans

I weekenden er Malthe Jakobsen og Peugeot TotalEnergies i aktion på Spa-Francorchamps, når tredje afdeling af FIA World Endurance Championship køres på den berømte belgiske bane. 

Som nyklækket fabrikskører glæder thyboen sig i sagens natur til enhver mulighed for at sætte sig bag rattet i Peugeot 9X8 Hypercar-raceren, men netop Spa-Francorchamps er en velkommen bane på kalenderen – den er nemlig velkendt:

“Det bliver første gang, vi skal køre WEC på en bane, som jeg både kender i forvejen, og som jeg har kørt 9X8’eren på allerede, så denne gang kan jeg fokusere 100 procent på opgaven fra første omgang i træningen uden at skulle lære banen at kende i en Hypercar – og dét er altså rart”, lyder det fra Thy’s hurtigste mand

Foto : Joao Filipe / DPPI

Lørdagens seks timers racerløb er sidste stop på kalenderen før årets 24 timers Le Mans, et løb som betyder meget – både for Malthe Jakobsen og for hans franske arbejdsgiver. Derfor er weekendens afdeling af mesterskabet også en vigtig milepæl inden årets vigtigste løb:

“Det er nu, vi skal have sat de sidste ting sammen, så vi kommer godt afsted til Le Mans. Vi er oppe mod dygtige konkurrenter, så hvis vi skal gøre os forhåbninger om et flot resultat, er det her sidste chance for at finpudse alting, siger thyboen, der dog holder sit fokus rettet mod Belgien og weekendens opgave.”, siger Malthe og fortsætter:

“Vi skal gerne have begge bilerne i mål blandt de ti bedste denne gang, og der er det vores bil, som har haltet lidt efter. Det skal vi have lavet om på denne gang, så opgaven er til at forstå – nu skal vi bare ned og levere”, slutter han.

6 Hours of Spa-Francorchamps starter lørdag klokken 14.00 og kan følges på TV2 Sport, Eurosport og FIA WEC-app’en.

Foto : Joao Filipe / DPPI

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Syge laks sendt med skib mod Hanstholm

Ifølge Mattilsynet stod “masser af svage fisk lodret og gispede efter luft”, og der blev ikke målt ilt i burene, selv om 65.000 fisk var trængt sammen.
1 min read
Regionalt, Topnyheder

Regeringen vil give alle voksne en tandkonto

Regeringen foreslår en ny tandkonto, der skal give alle over 21 år økonomisk støtte til mindst ét årligt tandtjek
1 min read
Kultur, Mors, Thy, Topnyheder

Queen Machine væltede Sparekassen Thy Arena Mors

Queens kæmpehits gik rent ind på lystavlen hos de 2.000 ellevilde fans.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.