Af Kristian Bøgsted, Fiskeriordfører, Danmarksdemokraterne

Hvorfor trækker regeringen fiskeriforhandlingerne i langdrag – vil man overhovedet fiskeriet?

Det er efterhånden længe siden, regeringen med stor fanfare fremlagde deres udspil til fremtidens fiskeri. Men siden da er det gået meget langsomt med at komme videre i forhandlingerne – og hvorfor det? Det er jo ikke, fordi der mangler udfordringer at tage fat på.

Der er store problemer med reglerne for generationsskifte i flere typer fiskeri. Kystfiskerordningen er stadig uafklaret – skal vi have én eller to ordninger fremover? Og hvad med den katastrofale CO2-afgift, som man har pålagt fiskeriet? Regeringen har ganske vist sagt, at afgiften skulle være “neutral”, men virkeligheden er en anden: Kun omkring halvdelen af afgiften kan refunderes. Den resterende del afhænger af, om man når til enighed i de igangværende forhandlinger. Det betyder, at fiskerne allerede nu mærker afgiftens konsekvenser, og mange er begyndt at tanke og lande deres fangster i udlandet for at undgå den. Resultatet? Øget CO2-udslip og tab af både økonomi og arbejdspladser i de danske havne.

Samtidig smed regeringen pludselig nye lukkeområder omkring Læsø på bordet – en beslutning, der kan få alvorlige konsekvenser for fiskeriet i Strandby, Skagen og især Læsø. For øsamfundet kan det i værste fald betyde en reel trussel mod eksistensgrundlaget.

Men til trods for alle disse presserende problemer, går der ofte mange uger mellem forhandlingsmøderne. Det virker ærligt talt, som om regeringen ikke tager fiskeriet alvorligt. Det er uacceptabelt – både over for fiskerne, havneindustrierne og de mange lokalsamfund, der er dybt afhængige af fiskeriet.

De har alle brug for klarhed: Hvad er planen for fremtidens fiskeri i Danmark? Hvordan skal de forholde sig og planlægge fremtiden?

Man kan ikke undgå at spørge: Trækker regeringen bevidst tiden ud, fordi man ikke ved, hvad man vil – eller fordi man i virkeligheden ikke ønsker et dansk fiskeri?

Foto : Marie Hald