Fællesskabet på FGU løftede Cecilie – vil nu læse videre

Da Cecilie afsluttede folkeskolen, fik hun at vide, at hun skulle starte på FGU, fordi hun dumpede i både matematik og naturfag. Hun oplevede ikke, at hun selv fik et valg, om hun ønskede at starte her.

Hun kendte en smule til FGU i forvejen, da hendes søster allerede gik her. Desværre havde søsteren fortalt mange negative ting om skolen, og på det tidspunkt var relationen mellem de to søstre heller ikke særlig god. Cecilie fortæller, at hun skulle gå i samme klasse som søsteren, og derfor ikke var specielt begejstret for at skulle starte.

Gik bedre end frygtet

Men det gik faktisk meget bedre, end hun havde frygtet. Det hjalp meget, at hun allerede havde nogle venner, som gik på skolen – det gjorde overgangen nemmere og mere tryg.

I løbet af sin tid på FGU har Cecilie fået flere nye venner, og noget af det, hun fremhæver som det allerbedste ved skolen, er det stærke fællesskab. Hun oplever, at der er en særlig sammenholdskultur på FGU, som især styrkes gennem de mange arrangementer som elevfester, fredagsbar og forskellige aktiviteter på tværs af holdene.

Cecilie har involveret sig i elevrådet og kæmper for, at eleverne på FGU bliver hørt. Cecilie fortæller, at hun i folkeskolen og havde lyst til at være en del af elevrådet, men ikke kunne overskue det, da der var så meget elever og elevrådet var stort. Hun giver udtryk for, at det er rart, at der ikke er så mange elever, og de er gode til at samarbejde i elevrådet.

Skolens “hilse-kultur” er et hit

En anden ting, der har haft stor betydning for Cecilie, er skolens hilse-kultur. Cecilie giver udtryk for, at det betyder meget for hende, at alle hver morgen siger godmorgen til hinanden, og at man hilser, når man mødes på gangene. Det har givet hende mere selvtillid og en følelse af at høre til. Hun giver udtryk for, at hun nu føler sig klar til at tage næste skridt og starte på en ungdomsuddannelse.

Sidste år var Cecilie oppe til prøve og afsluttede med flotte karakterer – blandt andet 7 og 12. Hun havde i lang tid været målrettet mod at tage en uddannelse som dyrepasser, men undervejs på FGU ændrede hun retning. Nu drømmer hun om at søge optagelse på PAU – pædagogisk assistentuddannelsen – og ser frem til, hvad fremtiden bringer

Forfatter
Top