Danske kvinder føder i gennemsnit 1,5 børn. Hvis fertilitetsraten forbliver uændret på det niveau, vil det betyde en markant forbedring af de offentlige finanser i fremtiden.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Finansministeriet, De Økonomiske Råd og Kraka.
Hvis fertilitetsraten forbliver uændret på 1,5 børn per kvinde, giver det en forbedring af den strukturelle saldo i 2040 på omkring 18 milliarder kroner. Det svarer til 0,6 procent af BNP i dag.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil de manglende skatteindtægter fra “børnene”, opvejes af fx. lavere udgifter til for eksempel børnepasning og skoler mv. Det skyldes, at det særligt er i starten og slutningen af livet, at vi forbruger offentlige ydelser.
Uenighed om fremskrivning af fertilitetsraten
Danmarks Statistik nedjusterede i 2024 de langsigtede forventninger til fertilitetsraten fra 1,9 til 1,7 børn per kvinde.
Men ifølge en analyse fra tænketanken Kraka bør tallet faktisk være endnu lavere. Krakas fremskrivning viser således en fertilitetsrate på blot 1,34 børn per kvinde. Det vil have stor betydning for de offentlige finanser.
“Forventningerne til fertilitetsraten blev nedjusteret i den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, men meget taler for, at tallet fortsat er sat for højt. Det kan betyde, at der i fremtiden vil være langt flere milliarder i kassen, end politikerne i øjeblikket forventer,” siger Gustav Elias Dahl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd , og fortsætter:
“Fremskrivninger af fertilitet vil altid være behæftet med en betydelig usikkerhed, men det virker urealistisk, at fertiliteten skulle vokse så meget som forudsagt i den officielle befolkningsfremskrivning,” slutter han.
Analysens hovedkonklusioner
Forventningerne til den langsigtede fertilitetsrate blev i Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 nedjusteret fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde. En ny analyse fra tænketanken Kraka argumenterer for, at fertiliteten snarere må forventes at falde yderligere i de kommende år, og de estimerer, at fertiliteten vil falde fra de nuværende 1,5 børn per kvinde til 1,34 børn per kvinde.
Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning og forbedrer de offentlige finanser i de kommende mange årtier.
Hvis fertilitetsraten forbliver uændret på 1,5 børn per kvinde eller falder svarende til Krakas fremskrivning, giver det en forbedring af den strukturelle saldo i 2040 på mellem 0,6-1,1 procent af BNP. Det svarer til mellem 18-33 milliarder kroner målt i forhold til BNP i 2025.
Foto : Arbejderbevægelsens Erhvervsråd