Jonas Vingegaard forbereder sig i rolige omgivelser i Danmark – formentlig hjemme i Glyngøre – på vejen tilbage til toppen af international cykelsport og ikke mindst årets Tour de France.
Det fortæller hans træner Tim Heemskerk til Velonews.
“Vi ved, at denne plan virker for ham. Nogle vil sige, at det er en risiko ikke at køre så meget, men for os er det bevist, at det virker. Vi forstår godt, at nogle vil se Jonas køre mere inden Tour de France, i Romandiet Rundt for eksempel. Men vi laver en plan, der giver os en større chance i den vigtigste periode, der betyder mest for Jonas og os, der arbejder sammen med ham”, siger Heemskerk.
Han fortæller også, at Vingegaard ikke kører meget, men gerne tilbringe tid med sin familie og være væk fra alt det hektiske ved at køre løb.
“Det respekterer vi. Touren er det løb, der betyder mest for ham og os på holdet”, fastslår Heemskerk.
Foto : Team Visma Rent a Bike