Chauffører beordres til at køre videre i ulovlige bybusser

Busselskabet Umove, der er Danmarks største privatejede busoperatør i den kollektive trafik for Movia, beordrer chaufførerne til at køre videre, selv når busserne ikke overholder almindelige lovkrav til sikker busdrift.

Det skriver TV 2 Kosmopol, der er kommet i besiddelse af 57 lydoptagelser mellem chauffører og buscentralen hos Umove, og flere gange bliver chaufførernes bekymringer bliver ignoreret og de beordres til at køre videre, selvom både gule- og røde advarselslamper blinker i bussernes instrumentbræt.

Umove kører også busruter for Nordjyllands Trafikselskab.

Umove påpeger i et skriftligt svar, at sikkerhed har høj prioritet, og at man både har processer og kontroller, der sikrer, at busserne lever op til selskabets standarder, kunders forventninger og selskabets aftaler, skriver Umoves regionschef Mads Hultén Degel i et mailsvar.

Arkivfoto : Nordjyllands Trafikselskab

Forfatter
Top